lørdag den 11. september 2010

har du penge kan du få, har du ingen må du stå


Pladsbillet til tog. En uretfærdighed! Når jeg har betalt 342 kroner for en enkeltbillet til København, er det urimeligt, at jeg skal betale 30 kroner ekstra for en pladsreservation for at være sikker på at få en siddeplads. Der kræves ikke pladsbillet til bybus - hvorfor gør det så til tog? Den der kommer først, får en plads, ikke den der har penge til at betale for en plads! 

Denne mentalitet med at betale sig til en ekstra ydelse er især et kendt fænomen inden for sygehusvæsnet. Men faktisk er det et fænomen, der hastigt breder sig til alle niveauer i samfundet.  Det har endda holdt sit indtog i Legoland. Her hedder en pladsbillet et Quick pass. Med et Quick pass kan man fx springe køen over til Dragen - en rutschebane, hvor man normalt skal stå i kø 20-25 minutter for at få en tur på små to minutter.

Jeg har skrevet en mail til DSB for at få en forklaring på, hvorfor der eksisterer pladsbillet til tog, når der ikke gør det til bus samt spurgt om, hvad der vil ske, hvis man nægter at rejse sig for en, der har pladsbillet til der, hvor man sidder. Jeg har endnu ikke fået svar! OPDATERING FØLGER!

Flere DSB-relaterede overvejelser: læs min pendlermanual, der har været bragt i Ekspert, Det Jyske Kunstakademis tidsskrift LÆS

5 kommentarer:

  1. Ok. Jeg synes det var en fin guide foresten. Mange af de samme situationer jeg gør i for tiden.

    SvarSlet
  2. Den bygger også på konkret erfaring :-) faktaik burde jeg rykke DSB for svar

    SvarSlet
  3. jeg har endelig modtaget svar fra DSB angående min forespørgsel ( efter cirka 1 måned og 10-12 dage)- de skriver følgende:

    Tak for din henvendelse og undskyld det meget sene svar.

    En pladsbillet er et tilbud. Vi anbefaler, at du reserverer siddeplads i toget, hvis du vil være sikker på at sidde ned på hele rejsen. Er der ledige siddepladser er du velkomme til at benytte en af disse, du skal blot være opmærksom på ,at den kan være reserveret af en anden passager fra en senere afgang.

    Kommer der en anden passager med en pladsbillet til den siddeplads, som du benytter, må du finde en anden plads. Nægter du at forlade en reserveret siddeplads, kan togets personale i yderste konsekvens bede dig forlade toget.

    Når du køber en billetten er pladsbilletten ikke inkluderet.

    SvarSlet