søndag den 14. november 2010

guldring



Det er 2 gang, jeg har mødt en, der har fundet en guldring. Første gang var i nærheden af Musee D’Orsay. Det var en høj mand med et ordentlig Saddam Hussein overskæg - en sort skovsnegl. I dag var det en kvinde i midten af 40erne. Scenariet former sig således: Vi kommer gående mod hinanden. Pludselig bøjer kvinden - det samme gjorde manden - sig ned og samler en guldring op fra fortovet. Hun holder den frem mod mig. Hun holder dem mellem pegefingeren og tommelfingeren. Ringen ligner en vielsesring og ser slidt ud. Og så siger hun først på fransk: ”Se en guldring”. Men skifter lynhurtig over til engelsk, da hun opdager, at jeg ikke forstår, hvad hun siger. Begge gange er jeg fortsat uden at høre, hvad de har at fortælle, fordi jeg selvfølgelig godt er klar over, at det er et setup. At det er dem, der har en ring i hånden, som de ”samler op”. At de sikkert vil tilbyde mig, at jeg kan købe ringen for billige penge, fordi de ikke selv kan sælge den af en eller anden grund……Jeg har dog fortrudt, at jeg ikke har hørt deres forklaring. Møder jeg flere, skal jeg nok stoppe op og høre deres forklaring og gengive den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar