torsdag den 4. november 2010

et værelse med udsigt

Cité internationale des arts (CIDA) ligger i Marais-kvarteret, der skulle være et af de hippe kvarter i Paris. Jeg bor på atelier du Danemark, hvor der er et wc, en seng, et køkken og et ”stort” arbejdsrum. Der er fire store vinduer, der næsten går fra gulvet til loftet og hvorfra der er udsigt til Seinen. Det er et fint sted. Eneste minus er atelierets placering. CIDA og Seinen er adskilt af Georges Pompidou (tror jeg nok den hedder), der må være en af de mest trafikerede gader i Paris. Der er virkelig meget trafikstøj. Det er i sådan situationer, at jeg er glad for, at jeg ikke høre så godt, men det er også i sådanne situationer, at man opdager, at man høre bedre, end man tror.

13:42-14:43 - 44 motorkøretøjer af forskellig art
18:57-18:58 - 25 motorkøretøjer af forskellig art
19:24-19:25 - 38 motorkøretøjer af forskellig art
20:23-20:24 - 45 motorkøretøjer af forskellig art

Set fra mit vindue: der hvor den røde pil peger, så jeg i går aftes en ung kvinde trække bukserne ned og sætte sig på hug og tisse, mens hendes kæreste, eller hvad det var, stod ved siden af og holdt et stykke papir. Bagefter gik de over til arkaden under CIDA. 



 
  CIDA set fra Seinen. Det er en temmelig lang bygning, derfor kan jeg kun vise et udsnit. Om aftenen sover der hjemløse under arkaden. Om morgenen er de væk. Jeg ved ikke, om det er en daglig foranstaltning og hvis ansvarsområde det er, men i dag da jeg forlod CIDA, var fortovet blevet spulet med vand. Ingen bekymrer sig om de nedfaldene blade fra træerne, der flyder rundt på fortovet.

Note: De hjemløse må have lavet en eller anden overenskomst med CIDA eller butiksejerne i arkaden. De sidder på bænkene overfor CIDA (lige nede foran mit vindue) og venter til klokken 1900, hvorefter de går over og anretter sig for natten. 

Angående det med de nedfaldene blade: i morges (fredag) blev de faktisk fjernet. 

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar