JEG HAR STARTET EN NY BLOG, HEDDER EN REFERENCE TIL DET AT VÆRE EN RULLE MALERTAPE.
tirsdag den 21. december 2010
atelier du danemark
Bloggen intellektuel amputation stopper med dette indlæg. Fra på torsdag er jeg igen tilbage i Danmark. I april eller maj, den præcise dato er endnu ikke fastlagt, vil jeg i CMYK boghandel i København vise tegninger fra den periode, som bloggen har eksisteret i (samt et par måneder før). Tegningerne, der kommer til at indgå i udstillingen, bliver også trykt i en bog med titlen intellektuel amputation. Alle tegninger er tuschtegninger, der ligesom bloggen forholder sig til diverse eksistentielle temaer mm.. Bogen er støttet af Statens Kunstråd.
JEG HAR STARTET EN NY BLOG, HEDDER EN REFERENCE TIL DET AT VÆRE EN RULLE MALERTAPE.
JEG HAR STARTET EN NY BLOG, HEDDER EN REFERENCE TIL DET AT VÆRE EN RULLE MALERTAPE.
det mest klassiske turistbillede fra paris
mandag den 20. december 2010
fredag den 17. december 2010
blyantspidser og viskelæder
Hvad vil jeg gøre, hvis det begyndte at regne med blyantspidsere? Så vil jeg spidse min blyant og på et stykke papir skrive, at jeg gjorde dette = jeg spidser min blyant. Og så vil jeg knække spidsen og skrive, at jeg gjorde dette = jeg knækker spidsen af min blyant. Dette vil jeg fortsætte med, indtil blyanten er for lille til at skrive med eller ikke længere kan spidses.
Hvad vil jeg så gøre, hvis det begyndte at regne med viskelædere? Så vil jeg viske det ud, som jeg har skrevet ovenfor og skrive, at jeg gjorde dette = jeg visker det ud, jeg har skrevet. (Med en ny blyant).
torsdag den 16. december 2010
onsdag den 15. december 2010
tirsdag den 14. december 2010
græsplænen foran militærmuseet
hvad betyder dette skilt? (skiltet står ved place de la resistance)
mandag den 13. december 2010
fodgængerovergang i nærhed af militærmuseet
Det man skal ligge mærke til her, er boksen på lysreguleringen. Den blinde går væk fra fodgænger-overgangen! Altså: Hvorfor skal boksen bippe, når den blinde går væk fra lysreguleringen? Det er nonsens! På boksen på den anden lysregulering er blindeskiltet placeret visuel korrekt, således at skiltet understøtter, at den blinde skal til at gå over fodgængerovergangen.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
den 13 december
11:15: På vej mod Luxembourg-kvarteret, der skulle være det kvarter mange parisere, drømmer om at bo i.
11:57: Jeg køber papirs lommetørklæder, fordi min næse løber. Selvfølgelig stoppet med at løbe, da jeg har købt dem.
12:10: Opdager jeg er gået for langt, forbi Luxembourg-kvarteret.
12:14: Der ligger en hjemløs i en telefonboks. Godt tænkt. Jeg vil under samme omstændigheder have gjort det samme. Solen skinner, men det er koldt.
12:22: Jeg har styr på, hvor jeg er. Jeg har været her før. Dengang jeg ved et tilfælde fandt Frihedsgudinden.
12:35: Jeg kan se Eiffeltårnet. Går mod det.
12:41: Så løber min næse igen. Godt jeg fik købt de papirs lommetørklæder.
13:00: Igen løbende næse.
13:30: Går ind på militærmuseet. 11 euro.
14:26: Interessant at sammenligne malerierne af historiske slag i Versailles slottets Salon de la Guerre (krigsrummet) med Militærmuseets gengivelse af krigen. Militærmuseet ser krigen fra den menige soldats synsvinkel. Krigen er ikke glorificeret. Krigen skildres, som det det er: død, ødelæggelse og lemlæstelse. Malerierne i Solon de la Guerre har kun blik for hærføreren, og hele scenariet ligner en picnic-udflugt, hvor man lige for fornøjelsens skyld starter en krig for at have noget at se på, mens man nipper til et glas rødvin.
søndag den 12. december 2010
sådan er det
Der er ingen steder, der er mere virkelige end andre steder. Virkeligheden er alle steder. Sådan er det. Det er alle de tal, der lægges sammen, der udgør summen. I et regnestykke har et tal ingen større værdi, end den værdi det repræsenterer. Sådan er det.
den 12 december (Versailles slottet)
10:28: Jeg må have tabt mig. Jeg må spænde bæltet et hul ind, så jeg nu bruger tre huller.
10:34: Der er altid overskyet i metroen.
12:09: Der er en fordybning som et hjulspor på trappen ved gelænderet op til anden sal i Versailles slottet.
12:20: Jeg vil hellere opleve rummene end se de røvkedelige dekorationsskulpturer af Takashi Murakami, der står bag et glashegn, der lukker rummet af, så man går gennem rummet, som gennem en gang.
12:23: Der for mange mennesker. Det ødelægger oplevelse af de rum, man kan gå rundt i. Rummene er overfyldt som gågaden en lørdag formiddag.
lørdag den 11. december 2010
fredag den 10. december 2010
den 10 december
11:46: med metro M7, har besluttet, at jeg vil køre til endestationen for at se, hvad der er der, hedder La Courneuve 1945
12:01: anbefaling: i metroen ikke sidde på sædet lige ud til den dør, der åbner, en kold vind rammer det dørvendte-ben fra knæet og ned
12:04: anbefaling: hvis du sidder på sædet ved siden af sædet lige ved siden af døren, der åbner, så sørg for at der sidder en på dette sæde, ellers rammes dit dørvente-ben stadig af en kold vind, dog ikke så heftig, men stadig kold
12:12: sætter min taske ned foran det dørvente-ben, så den kolde vind ikke rammer det
12:20: La Courneuve 1945
12:30: forlader La Courneuve, virkelig meget forfalden kvarter, husene er på max 1-2 etager, mange tomme og meget forfalden, der en masse boder, der sælger alt muligt, tøj, sko, punge osv.
12:44: står af i Stallingard på grund af navnet
13:05: går af Rue La Fayette
14:18: rådvild på hjørnet af Rue de Rivoli og Rue Staint-Denis
14:22: rådvild på Rue des Lombards
15:35: i en eller anden virkelig specialiseret tegneseriebutik, anden gang, de har en engelsk udgave af Mr. Natural af Robert Crumb, men det var desværre et udvalg, vil gerne have det hele
15:50: har købt "The Beats - a graphic history" af Harvey Pekar i The English Bookshop, ville have købt noget med William S. Burroughs (umuligt at opdrive i DK - i hvert fald i Vejle), men to svenske flickaer - kommer i tvivl om, om det måske ikke var nordmænd, altså ikke mænd, men nogen, der kommer fra Norge - nordkvinder - men uanset hvad, så blev de ved stå og rode ved bøgerne ved beat-hjørnet, så jeg ikke kunne komme til at få en overblik over priserne og udvalget, så jeg gik, ekspedienten anbefalede The Wild Boys
torsdag den 9. december 2010
når kunstnere laver graffiti.....
Det er måske ikke helt tydeligt (med mindre du gør billedet stort), men jeg gengiver lige dialogen fra plakatten, der hænger på en opslagstavle i stueetagen på Cite Internationale des Arts - lige inden man går gennem døren ud til receptionen. En eller anden har, som svar på mandens skrig om hjælp, skrevet: "sex for me please". En eller anden har svaret: "u should wank u'r self! idiot!". (Faktisk ser det ud til, at der er en stavefejl, wank ser nemlig ud til at være stavet med "v" og ikke "w").
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT
på vej ned af rulletrappe der er gået i stå på pompidou (fra 2 etage til 1 etage)
Jeg bliver træt af at se på kunst. At se på kunst føles, som at skulle gå ned af en rulletrappe, der er gået i stå.
hørt fra min seng 0702
Det lyder som en mand. Han går hurtig. Lange, beslutsomme skridt med tyngde, der lyder som om han tygger på et baguette med lukket mund. Han går i snesjap.
onsdag den 8. december 2010
tirsdag den 7. december 2010
fodgængerovergang ved rue du president wilson
mandag den 6. december 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)