tirsdag den 28. september 2010

dårligt humør

Er du i dårligt humør, gælder det om at ændre dit perspektiv = tænke positiv = vende tingene på hovedet. Se denne hjælp-til-selvhjælp-gif-animation og kom i bedre humør TRYK PÅ MIG

lørdag den 25. september 2010

græsplænen er slået

et glas nutella på 5 kilo

Jeg har været i Tyskland, Fleggaard. Her kan du få et glas Nutella, der er lige så stort som dit hoved til 239 danske kroner! Der er 5 kilo Nutella i glasset. Selvom det lyder billigt, er det det ikke - fordi Nutella jo skal smøres på franskbrød!

Efter min erfaring dækker et glas 750 grams Nutella, hvad der svarer til 20 franskbrød. 20 franskbrød koster 350 -  pris pr. styk 17,50 = et traditionelt formfranskbrød med birkes. 5 kilo Nutella svarer - hvis man runder op - til cirka 7 glas 750 grams Nutella. 7 glas Nutella svarer til 140 franskbrød, og 140 franskbrød koster til sammen 2450,-. Dvs., at et 5 kilos glas Nutella svarer til en merudgift i husholdningsbudgettet på 2450,- der er lig med 140 franskbrød….

fredag den 24. september 2010

jeg skal i weekenden slå græsplænen for sidste gang i år

Jeg hader at slå græs, fordi det er det mest kedelige, der findes. Jeg har spurgt mig selv om, hvorfor jeg hader det så indædt, som jeg faktisk gør, hvilket affødte et noget uventet svar, faktisk afdækkede det noget fortrængt….. 

Jeg kom i tanke om, at jeg en gang har været bundet til et græsstrå, der var lige så stort som et træ. En mindre flok på en syv, otte behårede græsstrå med Elvis-frisurer, dansede rundt om mig, mens de brummede: “Nuks buks, jeg er ej en duks”. Pludselig stoppede de, og ud af ingenting kom Napoleon Bonaparte. I den højre hånd havde han en rød plastik spand, som han tog over hovedet. “Tag hans venstre sko og strømpe af”, befalede han til de andre. Til mig sagde han: “Du skal nu gætte, hvilket ord jeg skriver under din fod”. I hans venstre hånd holdt han nu pludselig en stor gåsefjer. Han begyndte at skrive, og jeg begyndte at grine, så tårer så store som snebolde trillede ned af kinderne. “Pladder” råbte jeg, da han stoppede og spurgte, hvad han havde skrevet.  Han rystede på hovedet og sagde noget, jeg stadig ikke forstår den dag i dag “Dine tanker er som vådservietter. Derfor er du mundlam“. Herefter tog han et stykke papir og tegnede den tegning, der kan ses her. TRYK PÅ TEGNINGEN FOR AT SE DET I EN ORDENTLIG STØRRELSE.


onsdag den 22. september 2010

muh muh muh

Jeg har noget med køer! Jeg har tegnet en ko, der kravler ud af en Ekspres mælk. Jeg har skrevet, at ord ikke er brølende køer, der gnubber mulerne mod  tændernes gitter. Jeg har malet maleriet, der kan ses her. Maleriet er fra 2000, og det viser, at min ko-mani ikke er en pludselig indskydelse. Det er en dybt forankret størrelse.

Hvorfor er jeg optaget af køer? Jeg ved det ikke! Jeg er ikke vokset op på landet. Men som barn, kørte jeg rundt sammen med “Gakkefar” (fodnote1) i hans Hanomark og hentede kreaturer, der skulle slagtes - han havde sin egen slagterbutik. Og jeg kan huske, at vi en gang var på en gård i flere timer, fordi de ikke kunne få en ko ind i Hanomarken. Og jeg har haft to ko-skind, en fra en sortbroget ko og en fra en jersey ko. Men det er kun erindringer om køer, der ikke forklare hvad koen repræsenterer for mig.

Et typisk træk ved min omgang med koen er, at jeg skildrer koen som offer. Koen er offer for det moderne effektive industrisamfund. Men hvorfor har jeg valgt koen og ikke burhøns eller grise? Måske fordi koen er det største af de nævnte dyr, og det dyr, der ser mest sympatisk og tilforladelig ud. Dvs., at størrelse og fremtoning har betydning for - om ikke hvem jeg definerer som offer - så i hvert fald, hvem jeg fremhæver som offer.

Hvad kan andre bruge mine offer-ræsonnementer om dyr til? Ingenting - udover, hvis man selv kan genkende samme tankemæssige adfærd hos sig selv, hvorved jeg sætter ord på denne tankemæssige adfærd. Jeg tror mine vurderingskriterier er helt arketypiske og banale, ligesom ingen plages af moralske skrupler over at træde på en tissemyre. Hvorfor forventer jeg så at læseren, skal bruge sin kostbare tid på at læse dette her?

Fordi jeg vil vise læseren, at han/hun søger efter mening i alt, hvad han/hun foretager sig GAB GAB GAB

MUH MUH MUH fordi jeg vil vise, at jeg er lige så uartikuleret som en ko!

MÆ MÆ MÆ - NÆ NÆ NÆ Fordi jeg vil vise det helt igennem grimme maleri, jeg en gang malede for 10 år siden? Netop! Der findes ingen anden grund, og det må være grund nok, for der findes ingen anden grund……måske lige ud over at jeg keder mig, og jo skal bruge min tid til et eller andet fornuftig, det har jeg læst et sted, at det er fornuftigt GAB GAB GAB

Fodnote 1: gakkefar, min lillebrors fars far, jeg kunne ikke tale rent som barn (gik faktisk til talepædagog), og i stedet for farfar kaldte jeg ham gakkefar!




fredag den 17. september 2010

jeg tror, jeg har fundet noget, der giver mening

Jeg tror, jeg har fundet noget, der giver mening: de nye busstoppeskure af glas. I princippet fejlede de gamle, gule busstoppeskure af glasfiber - der var formet som et J, der var vendt på hovedet - ingenting.  De varetog et busstoppeskurs elementære funktion: at beskytte mod vind, regn, sne osv.  Men de led af den skavank, at man var nødt til at træde et stykke ud af skuret, hvis man ville finde ud af, om bussen var på vej, fordi man kan ikke se igennem glasfiber, som busstoppeskurernes sider var lavet af. Det var især et problem, hvis der var mange inde i skuret, og man stod i rækker. I nogle af skurene var der et lille "vindue" i den retning, hvor bussen kom fra. Men det var kun den, der stod ved siden af “vinduet” eller dem, der stod forrest i rækken, der reelt kunne orientere sig. Alle andre - de bagerste - måtte træde ud af skuret, ud i regnen, ud i blæsten….

Fordelen ved de nye busstoppeskure af glas er, at murene er af glas. Glas er gennemsigtig. Og det betyder, at alle de der venter på bussen inde i skuret, kan holde øje med, hvornår bussen kommer. Gennemsigtigheden gør busstoppeskuret til et demokratisk rum, hvor der er lige udsigt for alle! Faktisk vil det være fantastisk, hvis samfundet kunne indrettes ud fra samme principper som busstoppesskure af glas. En finesse, der er er værd at indkalkulere i denne forestilling, er endvidere, hvorledes skurene forholder sig til kørselsretningen. Når man står inde i skuret, er højre side altid optaget af en plakat, der fylder hele muren, og hvor der reklameres for mobiltelefoner, rabatordninger mm.. Placeringen er optimal. Den tager både hensyn til, at der er et behov for oplysning af forskellig karakter, og den tager hensyn til busstoppeskurets funktion: at man på den ene side gerne vil stå i læ, men på den anden side også vil holde øje med bussen - og det kan man netop, fordi plakaten er placeret i højre side og bussen kommer fra venstre side. 

torsdag den 16. september 2010

vi har en vipp sæbedispenser

Vi har en Vipp sæbedispenser. For dem der ikke ved, hvad en Vipp sæbedispenser er, så er det Rolls-Roycen inden for sæbedispenser. En Vipp sæbedispenser er rigtig dyr målt på sæbedispenser-målestokken - den koster 695 danske kroner! At vi har en Vipp sæbedispenser, er mod min vilje, og jeg har ikke betalt en krone til den! En Vipp sæbedispenser er simpelthen upraktisk! Sæbesprøjtens hoved er svær at trykke ordentlig ned, selvom den har en stor trykflade - især når den er ved at være tømt for sæbe. Man får lidt samme tryk-fornemmelse som ved et vattet håndtryk. Man skal købe en sæbedispenser, der har et langhalset rør til sprøjtehovedet. Denne type har nemlig et lille sprøjtehoved. Fordelen derved er, at det er muligt at realisere et mere kraftfuldt tryk på trykfladen pga. det lille sprøjtehoved - og trykvolumen er = mere sæbe!

I et større perspektiv er Vipps sæbedispenser ikke gennemtænkt som forbrugsgenstand. Fokus har været på form og udseende og ikke funktion. Især udseendet/materialevalget er ugennemtænkt - det er æstetisk funderet og forholder sig ikke et funktionen, hvilket i visse situationer kan have fatale konsekvenser. Vipps sæbedispensers krop er sort og af hård plast, og jeg tror, at det er meningen, at den skal ligne granit. Sprøjtehovedet er af rustfri stål. Det rustfrie sprøjtehoved og den sorte granit-krop giver sæbedispenseren et klinisk og cool look. Men netop den sorte granit-krop er problematisk, fordi man ikke kan se igennem den. I det daglige er det praktisk, at en sæbedispensers krop er lavet af gennemsigtig materiale, fordi man derved kan holde øje med, hvornår den er tømt for sæbe. Kan man ikke se det, er en meget realistisk situation, at man en dag står med møgbeskidte hænder - man har måske været ved at pille ved kæden på sin cykel = sorte hænder - og telefonen ringer - man venter en skæbnesvanger samtale - men telefonen ligger under et par hvide underbukser, så man er nød til at vaske hænderne, inden man flytter underbukserne. Hvis man løfter underbukserne med de olieindsmurte hænder, er man nødt til at vaske underbukserne igen. Men så er det, at man opdager, at der ikke er mere sæbe, og man er nødt til at fylde sæbe på sæbedispenseren, før man kan vaske hænderne osv..

mandag den 13. september 2010

hvad ler den leende ko af?

Jeg har fundet ud af, hvad den leende ko ler af:
















Det her vidste du garanteret ikke om den leende ko LÆS

OPFORDRING: Hvorfor tror du, den leende ko ler? Giv din mening til kende i kommentarfeltet!

det er usundt at være glad i låget















Se hvorfor det er usundt at være glad i låget SE

lørdag den 11. september 2010

har du penge kan du få, har du ingen må du stå


Pladsbillet til tog. En uretfærdighed! Når jeg har betalt 342 kroner for en enkeltbillet til København, er det urimeligt, at jeg skal betale 30 kroner ekstra for en pladsreservation for at være sikker på at få en siddeplads. Der kræves ikke pladsbillet til bybus - hvorfor gør det så til tog? Den der kommer først, får en plads, ikke den der har penge til at betale for en plads! 

Denne mentalitet med at betale sig til en ekstra ydelse er især et kendt fænomen inden for sygehusvæsnet. Men faktisk er det et fænomen, der hastigt breder sig til alle niveauer i samfundet.  Det har endda holdt sit indtog i Legoland. Her hedder en pladsbillet et Quick pass. Med et Quick pass kan man fx springe køen over til Dragen - en rutschebane, hvor man normalt skal stå i kø 20-25 minutter for at få en tur på små to minutter.

Jeg har skrevet en mail til DSB for at få en forklaring på, hvorfor der eksisterer pladsbillet til tog, når der ikke gør det til bus samt spurgt om, hvad der vil ske, hvis man nægter at rejse sig for en, der har pladsbillet til der, hvor man sidder. Jeg har endnu ikke fået svar! OPDATERING FØLGER!

Flere DSB-relaterede overvejelser: læs min pendlermanual, der har været bragt i Ekspert, Det Jyske Kunstakademis tidsskrift LÆS